Træskibssejlads - Limfjorden Rundt

Foto: Morsø Turistbureau - Destination Mors
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Havnen 4

7900 Nykøbing M

Kontakt

E-mail:mt@visitmors.dk

Telefon:97720488

Website

VisitMors

Nykøbing Mors er ”hovedstaden” på Mors og igen i år anløbshavn for Nordens største træskibssejlads, Limfjorden Rundt. Den 12. september vil de mere end 65 imponerende træskibe lægge til kaj i Nykøbing – et syn uden lige.

Havnen i Nykøbing er denne dag forvandlet til en markedsplads med forskellige boder. Udover muligheden for at følge de smukke gamle træskibe når de lægger til kaj, viser lokale stolt deres gamle veteranbiler frem, så tidsånden rigtig kan forplante sig.

Der er også mulighed for at se hele seancen fra oven, da det 43 meter høje kirketårn vil være åbent fra kl. 13 – 15. En fantastisk udsigt du ikke må gå glip af. Centrum af Nykøbing huser derudover også spændende attraktioner som Dueholm Kloster og Dansk Støberimuseum, samt Morsø Folkebibliotek og anlægget der alle er et besøg værd. Gågaden er som altid fyldt med liv, og rige muligheder for at gøre en god handel.

Hvis man vil længere omkring, og besøge nogle af de mange attraktioner øen ellers byder på, er der mulighed for at leje cykler og elcykler på Morsø Turistbureau – placeret lige på havnen.


Program

Torsdag d. 12. september:

Kl. 12: Mad- og drikke-boderne samt markedsboderne åbner.
Stor tombola åbner. Chancer for flotte gevinster, sponsoreret af lokale forretninger.

Kl. 13-15: Kirketårnet åbner. Nyd den smukke udsigt fra 43 meters højde.

Kl. 14-17: Træskibene anløber Nykøbing Mors Havn.
Lokale udstiller deres flotte veteranbiler.

Kl. 15-17: Åbne skibe. Kom ombord på de gamle, flotte træskibe.

Kl. 16: Sidste skib forventes ankommet til havnen.

Kl. 18.30: Spisning for søens folk i det store telt på havnen.


Fredag d. 13. september:

Kl. 9.00 - 9.30: Skibene sejler fra Nykøbing Mors Havn mod Fur – Vi ønsker dem alle god rejse og ’god vind i sejlene’. På gensyn.

Se hele programmet for Limfjorden Rundt på:
Limfjorden Rundt

Adresse

Havnen 4

7900 Nykøbing M

Facilities

Maritim begivenhed

Marked

Sidst opdateret af
Morsø Turistbureau - Destination Mors