©  Foto:

Lystfiskeri i Limfjorden

Limfjorden er et paradis for lystfiskere! Her finder du havørred, sild og hornfisk – og masser af gode fiskepladser året rundt. Struer Kommune og øerne Venø, Jegindø og Thyholm byder på varieret kystfiskeri i smuk natur.

Limfjorden er som skabt til lystfiskeri! En stjernerække af Danmarks bedste havørred-åer forsyner hvert år fjorden med masser af fisk.
Struer Kommune ligger centralt i Limfjorden og byder på fremragende muligheder for lystfiskeri – især efter den blanke havørred, som tiltrækker mange fiskere.
Om sommeren er der også gode chancer for sild og hornfisk.
På Venø, Jegindø og Thyholm finder du altid en god kystplads – uanset vejr og årstid – og ofte har du både naturen og fiskene helt for dig selv.

Planlæg din fisketur på www.havørredlimfjorden.dk, hvor du finder kort, guides, overnatning, grejbutikker og meget mere.
Du kan også købe guiden “Lystfiskeri i Limfjorden – en guide til havørredfiskeri” med beskrivelser af 100 fiskepladser, fisketips, fakta og oversigtskort.

:

VisitMors © 2025
Danish