©  Foto:

Kulturcenter Skive - Badeland & Motion

Van(d)vittige oplevelser for hele familien

I KulturCenter Skive i Skive finder du intet mindre end et stort subtropisk badeland med 50 meter bassin, 57 meter lang vandrutsjebane, sjovt aktivitets bølgebassin, stort børnebassin med piratskib og mini rutsjebane samt et stort terapibassin med 34 grader varmt vand. Få en fantastisk dag med hele familien. Badelandet har de perfekte rammer både til børnefødselsdage, eller hvis du gerne vil holde en afslapningsdag med sauna.

Ved siden af badelandet finder du landets bedst udstyrede og mest moderne motionscenter på 1400 kvm. KCS Badeland og Motion har et stort og lækkert indrettet styrketræningsrum med alt i styrketrænings- og cardiomaskiner. Udover det moderne styrketræningsrum, finder du også tre holdtræningslokaler og en bikingsal med 65 topmoderne bikingcykler. Her finder du helt unikke muligheder i forhold til fitness, holdtræning, velvære og socialt samvær. Vi tilbyder både hold- og individuel undervisning.

Læs mere om åbningstider og priser på badelandets hjemmeside.