VisitMors

Jesperhus Feriepark - Zik og Zak´s Abeland

Brænd krudtet af i Zik og Zak´s store Abeland - her er masser af sjove aktiviteter for både små og store børn.

Børn, Venner
Zik &  Zaks Abeland
Indendørs sjov for store og små
Foto: Jesperhus

Jesperhus Feriepark - Zik Zaks Abeland

Brænd krudt af i det store indendørs legeland, Zik & Zaks Abeland - her er mange sjove aktiviteter for børnene.

Zik & Zaks Abeland - indendørs leg og sjov for hele familien

Zik & Zaks Abeland er et stort indendørs legeland, hvor børn kan klatre, lege og brænde masser af energi af. Her venter timevis af sjov med legetårne, forhindringer, streetfodbold og andre legeaktiviteter, mens de yngste har deres eget trygge legeområde.

Legelandet er indrettet med gode siddepladser, så voksne kan slappe af og følge med i legen.

Der er også en hyggescene med aktiviteter i udvalgte perioder samt et område, hvor familien kan tage en pause.

Når sulten melder sig, kan I vælge mellem et bredt udvalg af mad og drikke.

Zik & Zaks Abeland ligger ved Jesperhus Feriecenter og er en oplagt aktivitet på både solrige og regnfulde dage, lige udenfor legelandet ligger piratlegepladsen som i også kan benytte. Gæster, der bor på feriecentret, har fri adgang, mens dagsgæster kan købe entré, udenfor skole- og helligdagsferier.

Afhold årets sejeste børnefødselsdag i Jesperhus

Inviter dit barns gæster på en uforglemmelig dag i Jesperhus Abeland, hvor I selv sammensætter den pakke, der passer til jer.

Kontakt receptionen for mere information.

Praktisk information

Priser og yderligere information på www.jesperhus.dk

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Legeland
  • Restaurant/Cafe
  • Tilbud til mindre børn
  • Trampoliner

Find vej

Legindvej 30

7900 Nykøbing M

Sidst opdateret af:Destination Limfjordeninfo@destinationlimfjorden.dk