
Mysteriet på Højriis Slot – Limfjordsfortællinger
Nogle oplevelser begynder længe før mysteriet er løst. Allerede når du træder ind på Højriis Slot, mærker du det. De høje rum, de knirkende gulve og de mange døre, hvorbag der måske – eller måske ikke – gemmer sig en hemmelighed.
Mysteriet på Højriis Slot
Hver sommer forvandles Højriis Slot til rammen om et levende mordmysterie. I de historiske sale og på de stemningsfulde gange udspiller der sig en fortælling fyldt med hemmeligheder, mistanker og spor. Som gæst bliver du ikke bare tilskuer – du bliver detektiv i en historie, der leder tankerne mod klassiske Agatha Christie-fortællinger.
Tag til “Spøgende Selskab” på Højriis Slot
Den 11. juli – 1. august 2026 åbner Højriis Slot porten og inviterer indenfor til årets mysterium.
I får mulighed for at gå på opdagelse i slottets smukke og dramatiske univers, men lyt ved dørene, læs brevene, hold jer skarpe og læg mærke til selv de mindste detaljer – I er detektiverne, og det er nu op til jer at opklare, hvad der er sket.
Gennem hele dagen spilles utallige og vidt forskellige improviserede scener med masser af komik og drama. Det foregår overalt – i gården, i riddersalen, hos Frk. Rose, i kaminstuen og de mange andre virkelig fantastiske rum på slottet. Skuespillerne skaber en overbevisende illusion og giver bogstaveligt talt “liv på slottet”.
Spøgende Selskab – Mysteriet på Højriis Slot
Året er 1928, det er sommer på Højriis Slot, og intet er, som det plejer…
Slotsejer og giftforsker Hertug Konrad har inviteret den berømte spøgelsesjæger Charles Campbell og hans trup til Højriis Slot i et desperat forsøg på at finde et vigtigt bevis. Hertugens datter Frk. Rose, der er meget optaget af spådom, mener dog, at der skal en mere spirituel tilgang til, for at finde beviset. Derfor har hun inviteret sandsigerske Magna Maanesten til at klare opgaven. Men nu sidder Hertug Konrad arresteret i Morsø Arrest, og Frk. Rose prøver at forstå, hvad der egentlig er sket…
Hvem er offeret?
Hvad er motivet?
Hvem er skyldig?
Kom til Højriis Slot og opklar mysteriet – det er sjovt for alle!
Praktisk information
Mysteriet på Højriis Slot afholdes hvert år i juli i sommerferien. Arrangementet finder sted på Højriis Slot på Mors.
Du kan booke dine billeder via linket her: Book billet