Over Mors og gennem Nationalpark Thy

Foto: Morsø Turistbureau - Destination Mors
Aktiviteter
Turforslag
Adresse

Havnen 4

7900 Nykøbing M

Kontakt

E-mail:mt@visitmors.dk

Telefon:97720488

Alt det bedste fra Mors og Thy er samlet i denne cykelferie. Turen starter og slutter på øen Mors, som især er kendt for sin rigt varierede natur med bakker, skrænter, strande, skove og marker. Over Limfjorden, som altid har været en udfordring og en grænse mellem Mors og Thy. Der blev bygget bro mellem landsdelene i 1939, men dermed ophørte det godmodige drillerier morsingboer og thyboer imellem ikke.

Nationalpark Thy er natur i stor format og Danmarks største sammenhængende stykke vildmark. Et perfekt sted for planter, fugle, dyr og mennesker, der foretrækker god plads, høj himmel og masser af frisk luft.

De følgende tre byer danner rammen om overnatningerne i Thy - mellem Vesterhavet og Limfjorden: Hanstholm knejser stolt på Jyllands vindblæste skulder, Hurup i Sydthy er især kendt for sine "store torvedage" alle mandage sommeren igennem, og Thisted, hovedstaden i Thy, ligger smukt ved fjorden. I sommerperioden vil turen fra Hurup til Mors foregå via Næssundfærgen.


INFORMATION:
5 overnatninger på kroer og hoteller. Inkl. morgenmad, kortmateriale, turbeskrivelse og brochurer.
Dagsetaper fra 35 - 50 km

PRISER:
5 overnatninger DKK 2.845,- pr. person i DB. Børn u. 12 år ifølge 2 voksne DKK 1.495,- pr. person.

TILLÆG:
Enkeltværelse DKK 1.275,-
½ pension DKK 1000,-
Bagagetransport pr. person DKK 825,- (min. 2 pers.)
Ekstra overnatning DKK 450,-


TOUR NR.: 504

Adresse

Havnen 4

7900 Nykøbing M

Facilities

Naturoplevelser

Fred og fordybelse  

Cykelture

Opdateret af:
Morsø Turistbureau - Destination Mors