Mød de lokale

Hvad enten du er til morgenbadning i fjorden, en god cykeltur, eller bare en hyggelig snak, så har du nu muligheden for at komme helt tæt på Mors sammen med de lokale.

  • Mød de lokale - På toppen af Mors i Flade Bakker - på tur med Villy & Charlotte

    Du kommer til at opleve toppen af Flade og dermed toppen af Mors i kuperet terræn, mens du er med Villy & Charlotte på tur. En tur der le-der jer af de smukkeste stier i området omkring Salgjerhøj og Skibsted Strand. Det går op og ned i terrænet, mens Flade bakker forceres og en bred variation af snak og historier fortælles. Fortællingerne og snakken vil varierer, men kan både omhandle livet i Flade, landsbyudvikling, historier fra området og om godt naboskab. På turen vil vi nyde en forfriskning, evt. på stranden eller i Flade Agora.
    Fra 50,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Besøg i Strømpehuset

    Få den spændende historie om et gammelt markant hus og dets betydning for landsbyen. Besøg både husets spændende og anderledes butik med masser af hjemmestrikkede strømper, andet hjemmestrik og kreativt håndværk, og galleriet med udstilling af lokale kunstnere.
    Fra 50,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Morgenmad i Flade Agora

    Vi henter morgenbrød hos en lokal bager hver søndag. Har du lyst til at spise morgenmad sammen med os søndag morgen mellem 7.30 og 9.00 og få en snak om livet i Flade by og meget andet, har du muligheden i juli måned. Hvis du ved tilmelding fortæller hvilket morgenbrød du ønsker, vil vi i videst mulig omfang forsøge at levere det ønskede.
    Fra 60,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Gammeldags kaffebord i Flades ældste hus

    Kom til gammeldags kaffebord i Flades ældste hus fra 1842, Fensal. Her boede gamle lærer Henriksen, en streng herre. Få historierne mens der serveres hjemmebag som på den tid.
    Fra 60,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Flade amatør-øl bryggere

    Ølbrygning er en vidunderlig og - i de fleste tilfælde - en velsmagende videnskab. Vi er en god gruppe af gør det selv mænd fra Flade og omegn, der hygger os med at brygge øl. Du komme med på sidelinjen og få en indblik i processen og til hvordan, du for små penge selv kan blive brygmester.
    Fra 50,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Spil Petanque i Øster Assels

    Alle er velkommen som gæst hos Petanqueklubben i Øster Assels. Vi spiller på vore smukke baner alle mandage, torsdage og søndage – kom og vær med I er meget velkommen både til spillet men også til en snak med de lokale. Petanqueklubben råder over ekstra kugler til udlån.
    Fra 25,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Morgenbad og morgenmad ved Skibsted Strand

    Vi mødes ved Skibsted Strand kl. 9.00, hvor vi starter med en forfriskende bade/svømmetur fra badebroen. Herefter serveres der en let morgenanretning og synges en morgensang. Mens vi nyder det eventyrlige landskab/molerbakker går vi en tur på stranden og fortæller om de forskellige sten, moler og fossiler, vi finder.
    Fra 100,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Nordmors rundt på cykel (24 km)

    Cykeltur på 24 km med start ved Flade Agora. Turen går langs vandet til Sejerslev, Hesselbjerg, Ejerslev Havn. Her vandretur Lagunen rundt. Tag badetøjet med – der kan bades. Derefter gennem Jørsby og tilbage til Flade Agora. Alle kan være med - vi triller stille og roligt derudad. Medbring egen cykel. Undervejs gør vi holdt og nyder de fantastiske landskaber og udsigter.
    Fra 50,00 DKK Book
  • Mød de lokale - På toppen af Mors

    En hyggelig stund på toppen af Mors – eller i det mobilfri univers. Kom tæt på snakkesalige lam og venlige islandske heste i de smukke bakker i Flade Klit. En guidet vandretur i molerbakkerne og med vidt udsyn over landskabets dramatiske linjer, den vilde flora og lyset over bakkerne og Limfjorden. Steder, du ellers ikke vil opleve. Kaffen nydes i haven eller på bakketoppen med udsigt over Limfjorden.
    Fra 150,00 DKK Book
  • Mød de lokale - Historier om Hesterørodde (sydspidsen af Mors) og Lund

    En vandretur langs strand, skov og voldstedet v. Lund, med den historiske fortælling om hovedgården og voldstedet samt hvordan området bruges i dag bruges til bl.a. kødkvæg m. studeproduktion.
    Fra 50,00 DKK Book

Del denne side